Ofte stillede spørgsmål

Vi har samlet nogle af de spørgsmål folk har haft gennem tiden og besvaret dem her.

Generelt

Hvordan kører bussen under folkemødet?

På siden: https://folkemoedet.dk/praktisk/transport-parkering/ kan du se oplysninger omkring transport.

Hvad koster det at benytte siden?

Siden stilles gratis til rådighed for udlejere og lejere. Du vil derfor ikke få nogen regning for, at vi formidler kontakten mellem jer. Sidens indtægter stammer fra reklamerne.

Generel forsikring ved udlejning

Bornholms Brand har været så venlige at komme med ekstra oplysninger i forbindelse med forsikringer og udlejning:
Hvis du lejer din helårsbolig ud, kan du ikke forsikre dig mod tyveri og hærværk i forbindelse med udlejningen. Det kan du godt, når det handler om sommerhuse, og her skal du i så fald tegne en tillægsforsikring. Tillægsforsikringen kræver, at du enten lejer ud via bureau, eller at der foreligger en lejekontrakt.
Eventuelle skader forvoldt af en lejer, kan ikke dækkes via dennes private ansvarsforsikring.
Vær i øvrigt opmærksom på, at hvis du lejer din helårs- eller sommerbolig ud via bureau eller Airbnb, har disse ofte forsikringer der dækker dig ved udlejning.
Note fra Folkemoedeovernatning.dk:
Da folkemoedeovernatning.dk ikke er et bureau, har vi ikke en forsikring som der nævnes her.

Er stederne ledige?

Alle steder der vises her på siden, er som udgangspunkt ledige. Det er dog op til ejerne at deaktivere deres annoncer når stedet er udlejet.

Er siden drevet eller betalt af “Foreningen Folkemødet”?

Nej. Siden er privat ejet og Foreningen folkemødet har ingen direkte inflydelse på hvordan siden fungerer og støtter den ikke økonomisk.

Fandt du ikke det du søgte?

Hvis du ikke fandt svar på dit spørgsmål her, så kan du kontakte Folkemøde Overnatning her: kontakt@folkemoedeovernatning.dk

Find overnatning

Hvordan kontakter jeg en udlejer

På alle annoncer vil der stå email eller telefon nummer til udlejer, som du så kan bruge til at kontakte udlejeren på.

Hvor lang tid går der før jeg ved, om jeg har fået det ønskede?

Vi anbefaler udlejerne, at de gennemgår alle henvendelser indenfor 5 hverdage efter modtagelsen, og svarer dem de vil have boende. Du får direkte besked fra udlejer.

Tak til Bornholms Brand for deres svar på nogle af spørgsmålene. https://bornbrand.dk/

Opret overnatning

Jeg har et sted jeg vil leje ud, men jeg ved ikke hvad jeg skal tage for det

Du kan benytte prisberegneren her: https://folkemoedeovernatning.dk/prisberegner/ for at finde en vejledende pris.

Hvordan dækker forsikringen ved udlejning af vores sommerhus?

Bornholms Brand har været så venlige at svare på spørgsmålet her:
Forsikringen dækker som normalt, og her er desuden mulighed for at tegne en udvidet dækning, som dækker tyveri og hærværk forvoldt af lejer.

Hvordan dækker forsikringen ved udlejning af vores helårshus?

Bornholms Brand har været så venlige at svare på spørgsmålet her:
Forsikringen dækker som normalt – bortset fra hvis der sker tyveri eller hærværk i forbindelse med en udlejning.

Hvordan dækker forsikringen ved eventuelle skader der opstår i forbindelse med udlejningen?

Bornholms Brand har været så venlige at svare på spørgsmålet her:
Hvis noget bliver stjålet eller ødelagt, mens huset er lejet ud, er der ingen dækning fra forsikringen.

Hvordan ændrer jeg mit opslag?

Kontakt på mail: kontakt@folkemoedeovernatning.dk og skriv de ting du vil have ændret i opslaget, så ændres det for dig. Husk at skrive fra den samme email adresse som du brugte da du oprettede opslaget. Du kan også blot oprette et nyt opslag og arkivere det gamle opslag under “min konto”.

Har det nogen betydning for forsikringen, hvis udlejer selv bor til leje?

Bornholms Brand har været så venlige at svare på spørgsmålet her:
Nej – her gælder samme regler som punkterne:
Hvordan dækker forsikringen ved udlejning af vores helårshus? Hvordan dækker forsikringen ved eventuelle skader der opstår i forbindelse med udlejningen? Hvordan dækker forsikringen ved udlejning af vores sommerhus?

Hvordan deaktiverer jeg mit sted?

Når du er logget ind på din konto, kan du deaktivere dit sted ved at arkivere det.