Separat lejlighed i idyllisk gård ved Paradisbakkerne

3740 Svaneke
15500 kr.

Denne bolig består af 5 sovepladser, fordelt på 3 værelser. Læs mere i beskrivelsen nedenunder for flere oplsyninger omkring fordelingen.

Beskrivelsen

Stor separat lejlighed på 78 m2 med eget toilet, bad og køkken, med plads til 5 personer i alle aldre plus (gratis) evt. 1 barn under 4 år derudover. Egnet til voksne, unge samt større og mindre børn. Velegnet til familier med små børn. Stort soveværelse, lille soveværelse og stor stue med mulighed for ekstra opredninger. Fra stuen er udgang til egen træterrasse med eftermiddags- og aftensol. Lejligheden har desuden udgang til separat stor have. I det store soveværelse er en stor dobbeltseng (160 x 200 cm) med elevation samt et bord med stole og et garderobeskab. Værelset har udsigt til gårdspladsen og egen udgang dertil. I det lille soveværelse er en enkeltseng (80 x 200 cm) og et lille bord med stol samt et skab. Værelset har udsigt til haven. I den store stue er en futon sovesofa, der kan fungere som sofa eller dobbeltseng (140 x 200 cm), samt en høj enkeltmadras (80 x 200 cm), der kan soves på, eller som kan fungere som hyggehjørne. Derudover er der et bord med stole og en reol med bøger, legetøj og spil til fri afbenyttelse. Værelset har udsigt til haven og dobbelt glasdør ud til træterrassen. Køkkenet er fuldt udstyret, og har en pejs, der kan benyttes på kolde dage. Her findes også en spisekrog. I forbindelse med køkkenet er egen privat indgang og udgang til haven. Toilet og brusebad er separate. Derudover findes et vaskerum med vaskemaskine og tørrestativ, som kan benyttes for 20 kr. pr. vask. Gården ligger afskærmet for enden af en lille privat vej, fredeligt og naturskønt. 1 hektar have med bl.a. havudsigt, lille privat skov og rigt dyre- og fugleliv. 30 minutter fra Allinge i bil. Paradisbakkerne, som er noget af det smukkeste natur, du finder på Bornholm, er 10 minutters gang op ad bakken. Landsbyen Aarsdale med strand og restauranter er 3 km ned ad bakken. 5-6 km til indkøb i Nexø og Svaneke. Hurtigt svar på henvendelser garanteres.

Dyner/Håndklæder inkl. Eget køkken Vaskemaskine Rygning forbudt Slutrengøring inkl. Eget bad


Periode beskrivelse

Ledigt fra mandag d. 13. (check ind kl. 14) til mandag d. 20. juni (check ud kl. 11) - 7 overnatninger.

Pris beskrivelse

Pris inkluderer håndklæder og sengetøj, el, vand og varme, wifi samt slutrengøring.

Separat lejlighed i idyllisk gård ved Paradisbakkerne

Kontakt udlejer

Dette er et arkiv opslag, derfor kan du ikke kontakte udlejeren. Hvis denne bolig bliver ledig igen, vil du kunne finde den under find overnatning.